Biotopbesøg 1/4 Kortlægning, Fri Leg
Onsdag 6.1.21 Biotopen i sønderskoven, Sønderborg Jeg var onsdag morgen på besøg i biotopen med min seksårige søn, klokken var omkring 09 og der var stadig morgenkoldt. Solen har ikke været fremme længe, og der var på det tidspunkt omkring 1-2 grader, så søen har stadig is på overfladen. Ydermere sner der mens vi er der. Det er faktisk meget idyllisk og æstetisk at være der. Men da min søn opdager at man kan bryde isen så bliver roen afbrudt. Han har altid været glad for sansestimuli og fri leg så isen blev nu omdrejningspunkt for hans nysgerrighed. Han fandt store kæppe som han kunne slå isen i stykker med, stubbe som han kunne kaste mod midten af søen, og afslutningsvis havde han stor fornøjelse med at løfte isflager op fra vandoverfladen uden at de knækkede imens. Han undersøgte mange af isflagerne og italesatte deres former samt hvilke våben de måske kunne udgøre. Fra barns perspektiv må Corona-lockdown og de dertilhørende restriktioner, ikke kun vær...