Biotopbesøg 1/4 Kortlægning, Fri Leg

 


Onsdag 6.1.21
Biotopen i sønderskoven, Sønderborg




Jeg var onsdag morgen på besøg i biotopen med min seksårige søn, klokken var omkring 09 og der var stadig morgenkoldt. Solen har ikke været fremme længe, og der var på det tidspunkt omkring 1-2 grader, så søen har stadig is på overfladen. 



Ydermere sner der mens vi er der. Det er faktisk meget idyllisk og æstetisk at være der. Men da min søn opdager at man kan bryde isen så bliver roen afbrudt. Han har altid været glad for sansestimuli og fri leg så isen blev nu omdrejningspunkt for hans nysgerrighed. Han fandt store kæppe som han kunne slå isen i stykker med, stubbe som han kunne kaste mod midten af søen, og afslutningsvis havde han stor fornøjelse med at løfte isflager op fra vandoverfladen uden at de knækkede imens. Han undersøgte mange af isflagerne og italesatte deres former samt hvilke våben de måske kunne udgøre.     




Fra barns perspektiv må Corona-lockdown og de dertilhørende restriktioner, ikke kun være svære at forstå, men også være meget hæmmende for barnets behov for at vedligeholde sine ellers daglige sociale relationer. Jeg kunne flere gange fornemme hvordan min søn under hans leg, mentalt genkaldte sig sine venner fra klassen, hvilket jeg tolker som en sund eskapisme, og især med henblik på denne mørke og isoleret tid. Generelt er det tydeligt at se hvor meget en tur i skoven kan gøre ved humøret og hvordan man på meditativ vis glemmer virkeligheden for en stund. Eller er det omvendt? At man bliver optaget af naturens virkelige virkelighed for en stund og derimod glemmer den illusoriske virkelighed vi indgår i dagligt. Det føles som om fantasien udfolder sig bedst i naturen, at den vækkes via omgivelserne og ikke skal fremprovokeres ved et skrivebord med alt for mange distraheringer omkring sig. Jeg sætter altid pris på at se børn lege, netop fordi de er så underlagt deres almagtsfantasi, og fordi de har tillid til at den vil bære legen. Ifølge svenske studier har man fundet ud af at: "..børn der leger i naturområder, leger mere kreative og opfindsomme lege end børn, der leger på åbne områder som for eksempel en sportsplads. Åbne områder understøtter ifølge hendes forskning, at børn sammenligner sig med hinanden og opbygger hierarkier, men leg i komplekse omgivelser som grønne områder ofte bliver mere varierede, kreative og fantasifulde." (Ejbye-Ernst, Sttockholm, S 219) 



Der blev også skitseret et kort over biotopen. Stedet ligger i sønderskoven ved en pareringsplads med et shelter som er navngivet "kryb-i-ly", som egentlig ikke er et shelter men nærmere et halvtag med bænke under. Vores biotop indeholder som kortet viser, en sø, træer af forskellige arter som skal bestemmes siv, krat med bær som endnu ikke er bestemt, omkringliggende skov, bålsted med rist og 4 bænke. Delvist omkring biotopen ligger en grusvej hvor der kører biler, cykler, løbende, gående, ridende osv. 




Der er stadig flere aktiviteter som skal afprøves som samlet gruppe. Disse aktiviteter vil dokumenteres og kunne følges på bloggen. 


Gruppe 1







Litteratur: 

Niels Ejbye-Ernst, Dorte Stockholm, Natur og udeliv udelivet i pædagogisk praksis, Systime 2015




Kommentarer

  1. Kiggede lige forbi jeres blog, dejligt sted i har fundet. Spændende overvejelser i gør jer, ser frem til jeres høre om jeres kommende biotopaktivteter. ;-)

    SvarSlet
  2. Hejsa - super fint med skitsen over området. Overvej om interessen for isen på søen kunne danne afsæt af nogle eksperimenter med / undersøgelse af is evt. med inddragelse af de naturvidenskabelige kompetencer (grundbogen side 183)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Biotop-aktivitet 4/4 Hvirvelløse dyr i sø