Biotop-aktivitet 4/4 Hvirvelløse dyr i sø

Biotopaktivitet: Hvirvelløse dyr i sø. Tirsdag 19.1.21 kl 10.00 Biotopen

Vi har valgt at bruge biotopens sø som udgangspunkt for vores aktivitet. Her i vinterperioden ligger der is på søen, hvilket har gjort os nysgerrige efter at se hvilke dyr der lever under isen. Vores forudsigelser har kredset meget omkring rygsvømmere og især et ønske om at finde salamandere. Vi har haft fokus på "undersøge og bestemme". Som assistance til aktiviteten har vi haft Noah (6år) og Fillip (2år) med.   

Fund:

1 skivesnegl

2-3 rygsvømmere

2 rygsvømmernymfer

2 biller (måske vandrøvere?)

3 vandnymfelarver

Redskaber:

Spand, ketcher, waders, lup, "bestemmelsesnøgle for små dyr i og ved vore ferske vande" 

Stefan bevæger sig ud i søen, men er også nødt til at sparke sig vej gennem isen på overfladen.

Fiskeketcheren bliver undersøgt grundigt. 

   

Vores fund:

 

Vi brugte bestemmelsesdugen til at kategorisere og afgøre hvilke dyr der var tale om. Jo mere vi gik i dybden med at tælle ben, vinger og andre egenskaber på dyrene ved hjælp af lup og dug, jo mere uhyggelige og klamme fremstod dyrene i børnenes perspektiv. Som voksen kunne jeg selv ikke se mig fri for at føle foragt og aversion overfor de dyr vi undersøgte. Om det skyldes fobier eller blot en sund og opmærksom amygdala ved jeg ikke, men jeg måtte flere gange overbevise mig selv om at vi mennesker er den mest destruktive art på jorden og dyrene burde i stedet være bange for os, den plejer hvert fald at virke på børn. "Selvom utallige børn er blevet fascinerede og forundrede over fundet af bænkebidere under sten og i frønnede træstammer, rygsvømmere i et vandhul eller regnorme i jorden, så er det ikke dyr på samme nuttede og bløde måde som dyr med pels og mørke øjne, og desuden ligner de os mennesker så lidt, at vi ikke føler os berørt af dem på samme måde. Det er umiddelbart ikke børnenes problem, men det bliver det, hvis deres fascination ikke understøttes og pirres af nysgerrige og vidende voksne. Børn er nysgerrige og opmærksomme på alt, der bevæger sig, mens voksne ofte har betænkeligheder og aversioner." (Ejbye-Ernst, Stockholm, S 110) 

Noah var i stand til at artsbestemme både snegl og rygsvømmere uden brug af dug eller lup, hvilket bunder i hans tidligere erfaring med dyrene i institutionel sammenhæng. "Ny neurovidenskab viser, at hukommelse ikke lagres et bestemt sted i hjernen, men er en sansemæssig oplevelse, der er spredt ud i mange af hjernens nervenetværk. Vi husker bedre konkrete oplevelser end abstrakt viden, fordi det konkrete appellerer til flere sanser" (Ejbye-Ernst, Stockholm, S 59). Han var heller ikke tilbageholdende når det gjaldt om at håndtere dyrene med hænderne. Og denne manglende tilbageholdelse og manglende konsekvensberegning er netop drivkraften bag den nysgerrighed og gåpåmod der skal løfte denne slags aktiviteter. Det bliver en positiv feedback sløjfe som styrker barnet i fremtidige møder med dyr eller opgaver som kan ved første øjekast kan fremstå intimiderende eller blot uoverskuelige.

Efter at have undersøgt og bestemt vores fund slap vi dyrene tilbage i søen igen. 

Kategorisering.

Bonus:

Optisk illusion. Fordi der lå et tyndt lag vand på isens overflade, virkede det som om alle grene på søen svævede på vandet.

Ydermere fandt vi et slæbespor fra noget vi tror kunne være en svane som har lagt blandt sivene. 

Litteratur: 

Niels Ejbye-Ernst, Dorte Stockholm, Natur og udeliv udelivet i pædagogisk praksis, Systime 2015