Plantehold

Plantehold 2021 (michael)

Vi har i Gruppe-1 valgt at dele os op grundet Corona, så vi alle laver planteforløb hver især. Jeg har i den forbindelse valgt at så rød peber-frø, chili-frø og en kartoffel.

Jeg har benyttet mig af normale plastikpotter og priklemuld. Efter frøene blev lagt i har jeg vandet jorden og markeret hvilke potter der indeholder hvad. De er placeret i vindueskarmen i min stue hvor jeg håber der vil komme mest fremdrift i fotosyntesen. Plantebakken kan nemt tænkes ind i en 4 klasses vindueskarm, og kan fungere som en helårsaktivitet. Der vil forekomme pasning af planterne for pædagoger/undervisere under ferielukning og eventuelt weekender. Man kunne eventuelt lave stængelmålinger på henholdsvis sommer og vinter for til sidst at undersøge om der skulle være vækstforskel på baggrund af årstiderne. Undersøgelsen af stænglerne kan bidrage til elevens forståelse af hvordan planter konkurrerer indbyrdes for overlevelse.

Frøene er plantet 15.1.21. Nu følger jeg så processen og vil løbende dokumentere.

-------

7.2.21 - Der måtte næsten gå en måned før jeg så de første tegn på spirer. Kartoflen vokser stærkt mens rød peber går lidt langsommere, og chili er endnu ikke synlig, hvilket har gjort mig i tvivl om der overhovedet kommer noget. De bliver vandet efter behov og bliver dagligt eksponeret for uv, dog har vintervejret spillet en rolle og sikkert sænket processen. Jeg forsøger at holde en stabil stuetemperatur omkring planterne.

12.2.21 - Kartoflen er vokset hurtigt på de 5 dage der er mellem billederne fra sidst, den måler nu 12 cm , rød peber vokser også fint og jeg bliver nok nødt til at fjerne en af dem da der er kommet flere end forventet.

16.2.21 - Der måtte gå en måned (31 dage) før chilien kom til overfladen.

19.2.21 - Der er gået en uge siden sidste måling af kartoflen og den måler nu 26cm, hvilket er over en fordobling på 1 uge. Jeg skal opsøge info om kartoffelplantens vækstforhold og videre håndtering. Rød peber vokser også fint, jeg har fjernet den ene af de tre og har en hypotese om der de to resterende vil vokse hurtigere grundet mere uv optaget pr plads, samt højere væske fordeling. Måske skulle jeg minimere det helt til kun en enkelt. Chilien tager sin tid, og jeg forventer at den bliver et længere projekt, min hypotese beror sig på at jo mere en potent frugt planten bærer, jo længere en vækstkurve. Nu må vi se. Jeg kunne nemt søge viden omkring plantens væksttid men det vil nok tage glæden af mine fremtidige observeringer, det må gerne være lidt vildt og ukontrollerbart.

02.03.21 - Kartoffelplanten måler nu 34 cm.

Og mens tiden går....

For at give eleverne en forståelse for plantens cyklus vil det være en fordel at præsentere dem for modeller som afspejler denne. Ved at benytte naturvidenskabelige modeller kan man som pædagog understøtte elevens indblik i hvorfor planterne vokser og hvorfor vedligeholdelse samt miljø er vigtig for planternes videre vækst. Børn har tendens til almagtsfantasi, med andre ord beror deres viden sig ofte på selektiv perception, hvilket ofte skaber forvrængninger af virkeligheden og her kan naturautentiske modeller hjælpe dem med at give afkald på deres almagtsfantasi og forme en kompetence/forståelse for hvordan naturen fungerer konkret. I 4 klasse begynder man at kunne præsentere børn for en mere kompleks og voksen verden.

"En elev med modelleringskompetence vil kunne bruge naturfaglige modeller til at forstå, forklare eller forudsige fænomener og systemers opførsel, kunne diskutere og forholde sig kritisk til modeller samt kunne revidere/konstruere modeller med afsæt i egne undersøgelser eller som en del af problemløsning." (emu.dk-modellering)

For at styrke elevenernes modelleringskompetencer samt kommunikationskompetencer kan man sideløbende præsentere dem for begreber som understøtter de modeller de møder gennem undervisning. Ved for eksempel at tage udgangspunkt i det autotrofe perspektiv, kan der skabes en bevidstgørelse omkring både plantens kredsløb, frøspredning, plantetyper, plantens rolle i jordens kredsløb, samt indblik i planters rolle som primærproducenter i fødekæden. Den nye begrebsverden som eleven tilegner sig vil automatisk vække associationer til andre dele af elevens eksisterende begrebsverden og på denne måde kan perspektiveringskompetencen sættes i spil.

”Det, der umiddelbart adskiller planteriget fra dyreriget og svamperiget, er, at planter er autotrofe. Det vil sige, at de i modsætning til dyr, der æder andre dyr eller planter, og svampe, der nedbryder organisk materiale, gennem fotosyntese selv kan skaffe det stof og den energi, der gør dem i stand til at leve og formere sig.” (Ejbye-Ernst, Stockholm, natur og udeliv, 2015 S. 93)

Man kan eventuelt koble naturfaglige aspekter med kulturelle problemstillinger, eller tage udgangspunkt i elevens eget individuelle nærmiljø. Emu (Danmarks læringsportal) har siden 2019 haft fokus på at man i undervisning af naturfagene benytter sig af problembaseret undervisning, hvor eleverne inddrages og gives medindflydelse på udformningen af de problemstillinger som kunne synes relevant at arbejde ud fra.

“Problembaseret skal i denne sammenhæng forstås i tråd med forståelsen i læseplanerne for de fire naturfag, således at ”undervisningsforløbet har udspring i en autentisk situation, der kalder på elevernes forundring og naturfaglige undersøgelser”. Der er derfor ikke nødvendigvis tale om et problem i klassisk forstand. Et ’problem’ betyder i denne sammenhæng en virkelighedsnær udfordring, der ikke nødvendigvis er negativ. Eleverne kan derved også have fokus på en forundring eller en udfordring, som de møder i deres hverdag, eller som de på anden måde er optaget af.” (emu.dk-problembaseret undervisning-2020)

Alt afhængig af klassetrin er det vigtigt også at tænke motivation/fastholdelse ind i processen. Kartoffelplanten har vist sig at have en hurtig vækst, hvilket vil være ideelt til brug i en institution hvor det kan være problematisk at fastholde/motivere børn, og man deraf vil have mest nytte af hurtige/synlige resultater.

Vores plantehold er tænkt ind i 4 klasse, og skal være et kontinuerligt forløb hvor eleverne inddrages i klargøring af jord, frøindsamling, såning, vedligeholdelse. Vi vil som pædagoger stå for indkøb/indsamling af diverse krukker, bakker og bøtter, jord, plantepinde, mærkater.

(Stefan)

Jeg har valgt at plante en solsikkeblomst og en chili plante.

Frøene er plantet i uge tre.

Jeg har valgt at plante to chilifrø da denne er mere usiiker ved spiring end solsikkefrøet.

I Starten har jeg valgt at plante frøene i nogle bæredygtige potter, så når de skal plantes om fylder man bare jord udenom de bæredygtige potter. Spiringsprocessen foregår i min vinduskarm, for at fremskønne spiringen og få mest muligt ud af fotosyntetiske forhold.

Frøenen/planterne er vendt må syd, så de for sol fra tidlig formiddag, til solen går ned.

Der er anvendt alm. pottemuld og grønne fingre :)

Billedet er 3½ uge inde i spiringsprocessen. Solsikkeplanten nyder godt af det bliver længere lyst samt at blive vandet to gange dagligt.

Chili planten er endnu ikke kommet frem.

Slutningen af uge fire, planten er begyndt at tage form og er ca. fem centimeter høj. Chili planten er endnu ikke begyndt at spire.

Starten på uge syv er solsikkeplanten begyndt at trække mod lyset. Den lider overlast og kan ikke holde sig selv i oprejst tilstand. Jeg har derfor været kreativ og sat en hjemmelavet holder ned til planten, så den kan give solsikken støtte.

Chili planten er endnu ikke på vej op, håbet er så små ude for chili planten. så er stoppet med at vande den effektivt.

Starten af uge ni. Solsikkeplanten er nu 20-22 centimeter høj. Der gøres overvejelser om at plante solsikken om i en større potte. Solsikken har nydt godt af de tidlige forårsvejr ca. 15 grader i slut februar, og er kommet godt efter det.

Chiliplanten er på mirakuløs vis begyndt at blomstre. Det bliver spændende at følge den de kommende uger.