Plante forløb 01

Vi har 11. januar plantet nogle peberfrø, gulerødder, kartofler og mynte, som vi vil følge gennem nogle uger frem til marts måned. Her vil vi dokumentere forløbets fremgang med billeder og tekst. Vi har i starten sat frøene til spiring i en plastikpose med lidt køkkenpapir, og tilsat lidt vand. Efterfølgende når spiringsprocessen sker, vil vi plante om.

Dette forløb kan laves med forskellige målgrupper og institutioner, alle kan være med til at plante disse frø og holde øje med dem spire. Der er ikke særlig stor behov for ekstra ressourcer for dette forløb, vi tænker at selv i speciale området er dette et forløb der lige kan gå an, da det ikke er noget der trænger så meget opmærksomhed, men på samme tid kan det være noget de ser frem til.

Vi vælger at tage udgangspunkt skole fritid, vi vil med en klasse eller i fritidsordning sætte dette forløb i gang, så de kan hen over dagene følge med hver især. 

Der blev under en virtuel undervisning diskuteret hvornår i barndommen man udvikler evnen til at reflektere, at kunne reflektere indebærer at man kan tænke abstrakt, at tænke abstrakt indebærer primært at kunne beregne konsekvenser og dermed også forudsige ting, dette finder sted i frontallapperne og kaldes de eksekutive funktioner. Frontallapperne modnes omkring puberteten. “Piaget skriver: Netop ved 11-12-årsalderen gennemgår barnets tænkning en dybtgående forvandling som indebærer overgangen fra den senere barndoms konkrete tænkning til en tænkning, som er “formel” eller, som det kaldes med et barbarisk, men dog klart udtryk, “hypotetisk deduktiv”. (Ejbye-Ernst, Stockholm, S 190) Deduktiv betyder at man konkludere noget, og hypotese betyder forudsigelse, med andre ord udvikler man evnen til at kunne afslutte sine antagelser på et mere modent niveau. 

Indenfor specialområdet ser man særligt ved adhd og udviklingsforstyrrelser, at denne udvikling, eller funktion, ofte er nedsat, og borgeren kan derfor have udfordringer med at tænke abstrakt eller for eks forudsige konsekvenserne af sine handlinger. Frontallapperne kan dog optrænes i mange tilfælde, og netop ved at udføre og have mulighed for at følge f eks plantevækst på et kontinuerligt plan, vil den refleksive tænkning blive stimuleret, da borgeren får lov at følge planternes forskellige vækststadier. Borgerens tidligere erfaring vil provokeres til at skulle forholde sig til de nye indtryk som assimileres.      

Da aktiviteten er indtænkt i skole fritid, bør vi overveje om det er bedst at inddrage børn som er alderssvarende i forhold til refleksiv tænkning. Aktiviteten kan sagtens laves med børn under 11-12-årsalderen, det er blot et spørgsmål om kravtilpasning og hvilkets læringsaspekt der skal fokus på. 

Niels Ejbye-Ernst, Dorte Stockholm, Natur og udeliv uderummet i pædagogisk praksis, Systime 2015